Velkommen til
FCI Standard Nr 50
06.11.1996 (GB) (ORG 29.10.1996)
NEWFOUNDLAND
Oprindelsesland: Canada
Protektion: F.C.I.
Anvendelse:
Slædehund til tung last, vandhund.
Klassifikation:
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Sennenhunde)
Sektion 2.2 (Molosser og Bjerghunde). Uden brugsprøve
Historie:
Racen er opstået på øen Newfoundland ud fra lokale hunde og den store, sorte "Bjørnehund",
som blev indført af vikingerne efter år 1100. Da fiskerne fra Europa begyndte
at komme, hjalp forskellige nye racer til med at forme og styrke den, men dens væsentlige
karakteristiske træk blev bevaret. Da koloniseringen af øen begyndte i 1610, besad
Newfoundlands-hunden allerede stort set sin rette bygning og adfærd. Disse træk har
gjort den i stand til at modstå de hårde vilkår, der skyldes det ekstreme klima og det
barske hav, når den trak tunge byrder på land eller virkede som vandhund og livredder.
Helhedsindtryk:
En Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med vel koordinerede
bevægelser.
Proportioner:
Kroppens længde fra manken til haleroden er den samme som afstanden fra manken til
jorden. Kroppen er kompakt. Hos tæverne kan kroppen være en smule længere og er
mindre massiv end hos hannerne. Afstanden fra manken til brystets underside (brystdybden)
er større end afstanden fra brystets underside til jorden.
Adfærd, karakter:
En Newfoundland’s udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på
en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro.
Side 1 af 4
NEWFOUNDLAND
Side 2 af 2
Hoved:
Massivt. Tævens hoved har samme generelle bygning som hannens, men er mindre
massivt.
Skalle: Bred, med svagt hvælvet isse og kraftigt udviklet baghoved.
Stop: Tydeligt, men aldrig brat.
Næse: Stor, godt pigmenteret, med veludviklede næsebor. Farven er sort hos sorte og
hvid/sorte hunde, brun hos brune hunde.
Næseparti: Absolut kvadratisk, dybt og moderat kort, beklædt med kort fin pels og uden rynker.
Mundvigen er tydelig, men ikke overdrevent markeret.
Læber: Bløde.
Bid: Saksebid eller tangbid
Øjne:
Relativt små, moderat dybtliggende. De er bredt ansat, og blinkhinden er ikke synlig.
Farven er mørkebrun hos sorte og hvid/sorte hunde. Hos brune hunde tillades lysere
nuancer.
Ører:
Relativt små, trekantede med afrundede spidser. De er ansat godt tilbage på siden af
hovedet og ligger tæt ind til hovedet. Hvis øret hos en voksen hund holdes fremad, kan
det nå til den inderste øjenkrog på samme side.
Hals:
Stærk og muskuløs, velansat i skulderpartiet og lang nok til at give en værdig holdning
af hovedet. Halsen bør ikke have for rigelig løs halshud.
Krop:
Knoglebygningen er helt igennem massiv. Set fra siden virker kroppen dyb og kraftfuld.
Overlinie: Vandret og fast fra manke til kryds.
Ryg: Bred.
Lænd: Stærk og godt muskuløs
Kryds: Bredt og skråtstillet i en vinkel på ca. 30°
Bryst; Bredt, fyldigt og dybt, med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Næsten vandret og aldrig med optrukken bug
Forpart:
Forbenene er lige og parallelle, også når hunden går skridtgang eller traver langsomt.
Skuldre: Særdeles muskuløse og godt tilbagelagte.
Albuer: Ligger tæt ind til brystet
Mellemhånd: Let skråtstillet.
Forpoter: Store og proportionerede efter kroppen, godt rundede og tæt sluttede, med faste og
kompakte tæer. Der er "svømmehud" mellem tæerne.
Bagpart:
Da den drivkraft, der kræves for at trække byrder, svømme eller give en effektiv, jordvindende
bevægelse, i høj grad afhænger af bagparten, er bygningen af bagparten hos
en Newfoundland af største vigtighed. Bækkenet skal være kraftigt, bredt og langt.
Overlår: Brede og muskuløse.
Knæ: Velvinklede, dog ikke så meget, at hunden virker "sammenkrøbet".
Underlår: Stærke og temmelig lange.
Haser: Relativt korte, godt lavt ansatte, stillet i god bredde og parallelle. De er hverken ind- eller
udaddrejede.
Bagpoter: Faste og tæt sluttede. Eventuelle vildtkløer bør være fjernet.
(NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Hale:
Halen virker som ror, når en Newfoundland svømmer, og den er derfor stærk og bred
ved roden. I stand hænger halen ned, måske med en lille bøjning ved spidsen; den kan
nå ned til eller lidt forbi haseleddet. Når hunden er i bevægelse eller i affekt, bæres halen
ret bagud med en let bue opad, men aldrig oprullet over ryggen eller bøjet indad
mellem bagbenene.
NEWFOUNDLAND
Side 3 af 3
Bevægelse:
En Newfoundland’s bevægelse har god rækkevidde fortil og kraftigt fraskub fra bagparten,
så man får indtryk af uanstrengt styrke. En let rulning i ryggen er naturlig. Efterhånden
som tempoet øges, har hunden tendens til at træde i ét spor, og overlinien forbliver
vandret.
Pels:
Hårlag: En Newfoundland har en vandafvisende, dobbelt pels. Yderpelsen er moderat lang og
lige, uden krøller. Let bølget pels tillades. Underulden er blød og tæt, mere tæt om vinteren
end om sommeren, men findes altid i et vist omfang på kryds og bryst. Pelsen på
hovedet, på næsepartiet og ørerne er kort og fin. Der er frynser på for- og bagben. Halen
er helt dækket af et langt og tæt hårlag, der dog ikke danner fane.
Trimning og klipning er ikke ønskeligt.
Farve Sort, hvid/sort og brun
Sort
: Den traditionelle farve er sort. Farven skal være så ensartet som muligt, men en
svag "solbrændt" nuance er tilladt. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids
tillades.
Hvid/sort: Denne farvevariant er historisk af betydning for racen. Det foretrukne aftegnings-
mønster er sort hoved med - så vidt muligt - en hvid blis, der når ned over næsepartiet,
sort sadel med regelmæssige aftegninger, samt sort på krydset og det øverste
af halen. De øvrige partier skal være hvide og kan have minimalt med småpletter.
Brun:
Den brune farve går fra chokoladebrun til bronzefarvet. Hvide aftegninger på
bryst, tæer og/eller halespids tillades.
Hvid/sorte: og brune hunde udstilles i samme klasse som sorte.
Størrelse
Gennemsnitlig skulderhøjde er
- voksne hanner: 71 cm (28 inches)
- voksne tæver 68 cm (26 inches)
Gennemsnitsvægten er
- voksne hanner 68 kg.
- voksne tæver 54 kg.
Der ønskes god størrelse, som dog ikke må gå forud for harmoni, generel sundhed,
knoglekraft og korrekt bevægelse.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Helhedsindtryk : Opløben bygning, mangelfuld substans.
Generel knoglekraft : Tung og dorsk fremtræden, spinkel.
Temperament : Aggressiv, sky.
Hoved : Smalt
Næseparti:
Spinkelt/spidst eller langt.
Læber: Udtalt hængende læber.
Øjne: Runde, udstående; gule øjne; udtalt synlige blinkhinder.
Ryg: Karperyg, blød eller hængende ryg.
Forparti: Bløde håndrødder, spredte flade poter; poter drejet ind- eller udefter,
manglende "svømmehud" mellem tæerne.
Bagpart: Stejl knævinkling; kohaset; hjulbenet; indaddrejede poter.
Hale: Kort, lang, med haleknæk, oprullet halespids.
NEWFOUNDLAND
Side 4 af 4
Fejl fortsat:
Bevægelse: Trippende, slæbende, krabbende, for snæver, vævende, krydsende
fortil; udaddrejede eller udpræget indaddrejede poter fortil; hackney-bevægelse;
pasgang.
Pels: Fuldstændig åben pels. Manglende underuld.
Diskvalificerende
Fejl:
Dårligt temperament.
Over- eller underbid; skævt bid.
Kort og fladtliggende pels.
Enhver anden farve end sort, hvid/sort
eller brun.
Aftegninger af enhver anden farve end hvid hos sorte eller brune hunde.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
O O O
Standarden udgivet af FCI 6. november 1996
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
DECEMBER 1997
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave afløser standard udsendt af DKK i FEBRUAR 1997 ¤ ¤ ¤